
Foto: Shutterstock
Der venter en større udskiftning i Manchester Uniteds trup henover sommerens transfervindue, hvis man skal tro lokalmediet Manchester Evening News.
Det drejer sig om profilerne Phil Jones, Jesse Lingard, Andreas Pereira, Chris Smalling samt Alexis Sanchez, der alle vil være fortid i klubben fra næste sæson, hvis planen bliver en realitet.
I stedet har Solskjær et godt øje til 20-årige Jadon Sancho fra Borussia Dortmund, 23-årige James Maddison fra Leicester City og 24-årige Jack Grealish fra Aston Villa, som efter Ole Gunnar Solskjærs transferplan skal indkøbes til at forstærke mandskabet.