Ifølge det spanske medie Marca har Chelsea fundet den permanente afløser for den fyrede Jose Mourinho.
Efter at Jose Mourinho blev fyret i Chelsea i sidste uge, blev hollandske Guus Hiddink ansat som midlertidig manager for de engelske mestre.
Men siden har flere medier verden over spekuleret i hvem der kommer til tage over i Chelsea efter denne sæson.
Nu melder spanske Marca at Chelsea har fundet manden de har søgt efter siden de fyrede Mourinho.
Og valget er overraskende nok faldet på Manchester Citys chilenske manager Manuel Pellegrini, som godt nok stadig er på kontrakt i Manchester-klubben.
Valget på den tidligere Real Madrid-træner er faldet efter at Pep Guardiola er rygtet som ny City-manager, som derfor vil gøre Pellegrini ledig på markedet.
Manuel Pellegrini kom til Manchester City i 2013, og forlængede så sent som i sommers sin kontrakt til sommeren 2017. Han vandt i forrige sæson det engelske mesterskab samt den engelske ligacup.