Marca: Eriksen koster knap 2 mia. kroner

0
Marca: Eriksen koster knap 2 mia. kroner

Foto: shutterstock.com

Ifølge spanske Marca er Real Madrid yderst interesseret i Christian Eriksen, som dog angiveligt koster hele 1,8 milliarder kroner.

Der har floreret en masse rygter om Christian Eriksens fremtid.

Offensivstjernen har kontraktudløb med Tottenham til sommeren 2020, og hvis ikke danskeren ønsker at forlænge med London-klubben, kan det bestemt ikke udelukkes, at han skifter klub i et af de to kommende transfervinduer.

Men det bliver dog ikke billigt, hvis Eriksen skal købes fri af Tottenham. Således skriver Marca, at der skal et bud på intet mindre end 1,8 milliarder kroner til, før Tottenham vil acceptere.

Spørgsmålet er, om det er nok til at afskrække Real Madrid, som ifølge Marca er meget interesseret i at hente Eriksen, som efter sigende er udset som afløser for 33-årige Luka Modric.

26-årige Eriksen, der i går aftes blev matchvinder, da Tottenham slog Inter i Champions League med 1-0, har været i London-klubben siden 2013.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE