Medie: Arsenal lurer på Leverkusen-angriber

0
Medie: Arsenal lurer på Leverkusen-angriber

Foto: Shutterstock

Den blot 19-årige Christian Kofane har været et positivt bekendtskab i Bayer Leverkusen, og derfor lurer et skifte nu til Arsenal, som vil have fingrene i ham.

Et klubskifte for den 19-årige camerouner, Christian Kofane, kan muligvis være på trapperne.

For spidsangriberen, der har scoret syv gange og lavet 8 assists på tværs af alle turneringer for Bayer Leverkusen, kan nu stå foran et skifte til Premier League.

Det skriver mediet, Sports Boom.

Mediet nævner nemlig, at det unge angrebstalent har tiltrukket sig interesse fra selveste Arsenal, som lurer på at skrive kontrakt med den 19-årige.

Helt konkret berettes der om, at Bayer Leverkusen forlanger hele 60-70 millioner euro for spilleren, hvilket omtrent svarer til 448-523 millioner danske kroner.

Arsenal menes at føre kapløbet om Kofane, men også Newcastle United og Chelsea er ivrige efter at hapse afrikaneren.

Angriberen blev i sommers hentet til Bundesligaen fra Albacete i Segunda Division i Spanien.

Kofanes kontrakt med Bayer Leverkusen udløber i sommeren 2029.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE