Medie: Arteta kigger på engelsk landsholdsspiller

0
Medie: Arteta kigger på engelsk landsholdsspiller

Foto: Shutterstock

London-storklubben Arsenal er på udkig efter forstærkninger til den offensive del af banen, og i den forbindelse kigger man på en englænder.

Arsenal-manager Mikel Arteta har døjet en del med skader på de forreste positioner.

Kai Havertz, Gabriel Jesus, Bukayo Saka og Martin Ødegaard har alle haft længere skadespauser, og det kalder på oprustning.

Og i den forbindelse forlyder det, at Arsenal har rettet kikkerten mod en engelsk landsholdsspiller.

Det melder The Athletic.

Ifølge mediet drejer det sig om 24-årige Anthony Gordon, der til daglig gør sig på venstrekanten hos Newcastle.

Gordon skulle være en spiller, som Arsenal håber på at kunne hente i det kommende transfervindue til sommer.

I denne sæson har kantspilleren samlet set optrådt 34 gange for Newcastle, hvor det er blevet til ni mål og syv oplæg.

Englænderen har stadig mere end fire år tilbage af sin nuværende kontrakt med klubben.

Medie: Bernardo Silva overvejer comeback
Medie: Her er Manchester Uniteds Højlund-pris

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE