
Foto: Shutterstock
Atletico Madrid vil efter sigende gerne hente Sergio Agüero, der har kontraktudløb med Manchester City efter denne sæson. Det melder Transfer Market Web.
Sergio Agüero har været en stor stjerne i Manchester City i efterhånden mange sæsoner, men nu ser den argentinske angriber ud til at være færdig i Premier League-topklubben.
Agüero har nemlig kontraktudløb med Pep Guardiola og co. efter denne sæson, hvorfor han vil kunne hentes på en fri transfer til sommer.
Det skulle angiveligt have fået Atletico Madrid til at få øjnene op, da de ifølge Transfer Market Web lurer på at hente ham gratis til sommer.
Argentineren spillede i netop Atletico Madrid fra 2006-2011, før han skiftede til Premier League og Manchester City.
Derfor er det ikke nogen ukendt destination for angriberen, der efter 10 år vil kunne vende retur til den spanske hovedstad.