Medie: Bænket Barca-mand kan skifte til Everton

0
Medie: Bænket Barca-mand kan skifte til Everton

Foto: Shutterstock

Everton-manager Carlo Ancelotti skulle angiveligt pønse på at hente den 27-årige FC Barcelona-stopper Samuel Umtiti til Premier League-klubben.

Everton-manager Carlo Ancelotti bragte i sommer James Rodriguez fra Real Madrid til Everton, hvilket indtil videre har været en stor succes.

Og ifølge mediet Diario Sport vil italieneren nu igen handle i La Liga, hvor Ancelotti angiveligt kigger på Barca-stopperen Samuel Umtiti, der ellers har været særdeles hårdt ramt af skader i de seneste sæsoner.

Carlo Ancelotti håber efter sigende på, at han i Everton kan få rutinerede Umtiti tilbage i omdrejninger, og for den franske forsvarer kan et skifte være interessant, så han igen kan få en vigtig rolle på sit hold.

Dog kan det ifølge Diario Sport ikke helt udelukkes, at FC Barcelona ikke vil sælge Umtiti, fordi catalanerne lige nu er hårdt ramt af skadesproblemer.

Forsvarsstyrmanden Gerard Piqué løb således for nylig ind i en seriøs knæskade, der nok holder ham ude indtil marts eller april.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE