Medie: Barca fører Andreas Christensen-kapløbet

0
Medie: Barca fører Andreas Christensen-kapløbet

Foto: Shutterstock

La Liga-storklubben FC Barcelona fører efter sigende kapløbet om den danske landsholdsstopper Andreas “AC” Christensen, som også jagtes af Bayern München

Om bare en håndfuld måneder har 25-årige Andreas Christensen kontraktudløb med London-topklubben Chelsea, og den aftale ser ikke ud til at blive forlænget.

Derfor bliver danskeren rygtet flittigt til andre adresser, og ifølge avisen Mundo Deportivo er især to storklubber ude efter ham.

Det drejer sig om Bayern München og FC Barcelona, hvor sidstnævnte angiveligt fører kapløbet om stopperens signatur.

Barca havde godt gang i svingdørene i januar-transfervinduet, og det ser ligeledes ud til at blive en travl sommer.

I FC Barcelona vil “AC” komme til at konkurrere med navne som Gerard Piqué, Ronald Araújo og Clément Lenglet.

Den danske landsholdsprofil kan komme i aktion søndag aften, når Chelsea brager sammen med Liverpool i dette års Carabao Cup-finale.

Andreas Christensen har været i Chelsea siden ungdomsårene.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE