Medie: Barca kan sommer-sælge Sergi Roberto

0
Medie: Barca kan sommer-sælge Sergi Roberto

Foto: shutterstock.com

La Liga-storklubben FC Barcelona kan ende med at sælge 29-årige Sergi Roberto til sommer, hvor man angiveligt har sat et prisskilt på ca. 450 millioner kroner. 

Der har længe været meldinger om, at FC Barcelona har nogle forholdsvis store økonomiske problemer, som ikke er blevet bedre efter coronakrisen.

Derfor har rygterne længe gået på, at man ville sælge en del spillere for at få skåret lønbudgettet ned og samtidig indkassere nogle transfersummer.

Nu melder Mundo Deportivo, at den catalanske topklub har sat den 29-årige spanier Sergi Roberto til salg for en pris, der angiveligt skulle lyde på i omegnen af 450 millioner kroner.

Roberto har kontraktudløb med klubben i sommeren 2022, og derfor skal Barca meget snart tage stilling til hans fremtid.

Det eventuelle salg skulle ifølge mediet have til formål at hjælpe klubben ud af de økonomiske problemer, som altså har stået på i noget tid.

Sergi Roberto har repræsenteret FC Barcelonas førstehold siden 2013.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE