
Foto: Shutterstock
FC Barcelona er villige til at tilbyde 21-årige Sergiño Dest til Bayern München i en byttehandel, der sender Robert Lewandowski til Camp Nou.
Til sommer går den polske Bayern München-superstjerne Robert Lewandowski ind i det sidste år af sin kontrakt, og Bundesliga-mestrene kan derfor blive nødt til at sælge ham.
I den forbindelse har rygterne svirret om angriberens fremtid, hvor destinationer som Manchester United og FC Barcelona har været i spil.
Og sidstnævnte er klar til at hente Lewandowski i en byttehandel, hvor man sender amerikanske Sergiño Dest til Bayern.
Det melder Sky Sports, som dermed puster nyt liv i spekulationerne om FC Barcelonas jagt på en ny stjerneangriber.
La Liga-storklubben kan potentielt miste både Luuk de Jong, Adama Traoré og Ousmane Dembélé til sommer, og det kan kræve nye signings.
Her kan 33-årige Robert Lewandowski altså være en god mulighed, fordi Bayern kan blive nødt til at afskibe ham, hvis han ikke vil forlænge sin kontrakt.