Medie: Bayern er opsatte på at afskibe stjerne

0
Medie: Bayern er opsatte på at afskibe stjerne

Foto: Shutterstock

Bayern München vil gøre alt for at slippe af med stjernespilleren Sadio Mané denne sommer, da ledelsen har fortrudt købet. Det melder tyske Sky Sports.

Sidste sommer skiftede Sadio Mané fra Liverpool til Bayern München, men nu kan han allerede være færdig i den tyske storklub.

Tyske Sky Sports kan således berette, at Bayern vil gøre alt for at skille sig af med den 31-årige offensivspiller til sommer.

Ledelsen har efter sigende fortrudt købet af Mané, hvis løn betragtes som alt for høj i sammenligning med hans præstationer.

Derudover skulle Thomas Tuchel ikke have intentioner om at bruge kantspilleren, da han ikke passer ind i cheftrænerens spilsystem.

Endelig er den senegalesiske landsholdsstjerne kommet i problemer, efter han angiveligt slog Leroy Sané i ansigtet efter kampen mod Manchester City.

I denne sæson har Sadio Mané samlet set optrådt 32 gange for Bayern, hvor det er blevet til 11 mål og fem assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE