Bayern München er fortsat ude efter den portugisiske landsholdsspiller João Palhinha, der er en vigtig profil i Premier League-klubben Fulham.
João Palhinha blev i sommer rygtet kraftigt til Bayern München, der var på jagt efter forstærkning til den centrale midtbane.
Et skifte blev imidlertid ikke til noget, og heller ikke i januar valgte Fulham at slippe den defensive midtbanespiller.
Men Bayern har endnu ikke opgivet ævred.
Det skriver Bild.
Ifølge den tyske avis er Bayern således stadig ude efter 28-årige Palhinha frem mod sommerens transfervindue.
Han er ét emne blandt flere, hvor også spanske Martin Zubimendi fra Real Sociedad skulle være på ønskelisten.
Derudover meldes også Juventus-spilleren Adrien Rabiot på Bayern Münchens radar.
I denne sæson har João Palhinha samlet set spillet 27 gange for Fulham, hvor det er blevet til tre mål og en enkelt målgivende aflevering.
Portugiserens kontrakt med London-klubben udløber i 2028.