
Foto: Shutterstock
Bundesliga-storklubben Bayern München er efter sigende interesserede i Manchester City-angriberen Julián Álvarez, som har haft en stærk sæson.
Bayern München mistede Robert Lewandowski til FC Barcelona sidste sommer, og siden da har klubben ledt efter en fuldgod erstatning.
Storklubben skulle være fast besluttet på at hente en ny angriber denne sommer, og i den forbindelse har de rettet kikkerten mod Manchester City.
Sky Sports Germany kan således berette, at Bayern har vendt fokus mod den argentinske landsholdsspiller Julián Álvarez.
Den 23-årige angriber har haft en stærk sæson for såvel City som Argentina, og det har Bayern fået øjnene op for.
Álvarez forlængede for nylig sin kontrakt med City, så den løber til 2028, men Bundesliga-giganten er stadig håbefulde.
De vil nemlig forsøge at lokke argentineren med en rolle som fast 9’er, hvor han i øjeblikket er klart andetvalg bag Erling Haaland i City.