Medie: Bayern på jagt efter FC Barcelona-profil

0
Medie: Bayern på jagt efter FC Barcelona-profil

Foto: Shutterstock

Bayern München vil gå langt for at hente den hollandske FC Barcelona-profil Frenkie de Jong til sommer. Det skriver det spanske medie Relevo.

Onsdag aften spillede Bayern München sig i semifinalerne i Champions League, men det tyske mesterskab vinder man ikke.

Derfor skal den tyske storklub have oprustet truppen til sommer, og i den forbindelse har man vendt blikket mod FC Barcelona.

Det skriver Relevo, som kan berette, at Bayern er ude efter at hente den centrale midtbanespiller Frenkie de Jong.

Tyskerne vil efter sigende gå helhjertet efter at sikre sig Barca-profilen, som flere gange tidligere har været rygtet væk.

Prisen på Frenkie de Jong lyder efter sigende på et sted mellem cirka 450 og 525 millioner kroner, lyder meldingen.

I denne sæson har hollænderen samlet set optrådt 29 gange for FC Barcelona, hvor det er blevet til to fuldtræffere.

26-årige de Jong har kontrakt frem til sommeren 2026.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE