Manchester United har rettet blikket mod Bayern München, hvor man ønsker at hente den 24-årige midtstopper Matthijs de Ligt. Det skriver tyske Sky Sports.
Matthijs de Ligt kan være på vej til Premier League.
Tyske Sky Sports kan således berette, at Manchester United er ude efter at forstærke defensiven med den 24-årige hollænder.
Det skulle efter sigende være manager Erik ten Hag, der går forrest i jagten på De Ligt, men han må væbne sig med tålmodighed.
Et skifte allerede i dette transfervindue skulle nemlig være udelukket, mens en transfer derimod kan blive en realitet til sommer.
Kim Min-jae er til de asiatiske mesterskaber med Sydkorea lige nu, og derfor har Matthijs de Ligt en vigtigere rolle i øjeblikket.
Dette kan dog ændre sig, når den sydkoreanske forsvarsgeneral kommer tilbage, da Bayern også råder over Dayot Upamecano.
De Ligt har en kontrakt med Bayern München, der udløber i 2027.