
Foto: Shutterstock
Liverpool har været kædet sammen med Bayern München-stjernen Serge Gnabry, men nu er storklubben er i dialog med tyskeren om en kontraktforlængelse.
Til sommer går 26-årige Serge Gnabry ind i det sidste år af sin kontrakt med Bayern München, som derfor kan blive nødt til at sælge ham for at indkassere en transfersum.
En anden mulighed for Bundesliga-giganten er at forlænge med den tyske landsholdsprofil, og netop det er man i færd med nu.
Det melder mediet Goal, og kontraktforhandlingerne kommer i lyset af, at Gnabry har været meldt på blokken i både Liverpool og Real Madrid.
Udover The Reds og Real har også London-klubberne Arsenal og Tottenham været kædet sammen med Serge Gnabry.
I denne sæson har kantspilleren optrådt 41 gange for Bayern i alle turneringer, hvor han har scoret 15 gange og lavet ti assists.
Ombejlede Gnabry har været på kontrakt i Bundesliga-storklubben siden 2017.