Det er ikke blevet til alverden spilletid for Adama Traoré i Wolves, og Leeds er nu interesserede i at hente den lynhurtige kantspiller. Det melder 90min.
24-årige Adama Traoré er kendetegnet ved sin enorme fysik og lynende fart, som han udnytter som kantspiller i Wolves-trøjen.
Dog har spanieren ikke fået specielt meget spilletid for Wolves i denne sæson, hvor der har været stor konkurrence om de offensive startpladser.
Desuden har kvaliteten og slutproduktet ikke været i top for den spanske landsholdsspiller, da det i 15 kampe i alle turneringer ikke er blevet til hverken mål eller assists.
Nu melder mediet 90min, at Premier League-kollegerne fra Leeds er klar til at hente den brølstærke winger, der potentielt allerede kan skifte i januar.
Ifølge Transfermarkt er Adama Traorés markedsværdi knap 300 millioner kroner, og med en Wolves-kontrakt, der løber frem til 2023, vil det ikke blive nogen billig transfer for oprykkerne.