Medie: Brøndby jagter gratis Örebro-keeper

0
Medie: Brøndby jagter gratis Örebro-keeper

Foto: Unisport

Superliga-klubben Brøndby IF er ude efter Örebro-keeperen Oscar Jansson, som har kontraktudløb med klubben til vinter. Det skriver FotbollDirekt.

Målmand Marvin Schwäbe har kontraktudløb med Brøndby næste sommer, og afløseren mellem stængerne kan de blå-gule meget vel finde i Allsvenskan.

Det svenske medie FotbollDirekt melder således, at Brøndby er på jagt efter Örebro-målmand Oscar Jansson.

Den 29-årige keeper har udløb til vinter og kan dermed erhverves kvit og frit for Brøndby, men flere svenske topklubber er også ude efter rutinerede Jansson.

“For mig er han uden tvivl nummer et i Allsvenskan, og interessen er stor. Flere klubber i Allsvenskan har forhørt sig, men også klubber i Norge, Danmark og Ungarn. I sidste transfervindue var der interesse fra en Championship-klub,” udtaler Janssons agent Daniel Rönnberg til FotbollDirekt.

Ombejlede Oscar Jansson har spillet hele 222 kampe for Örebro, og tilbage i 2014 blev det også til en enkelt A-landskamp for Sverige.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE