
Foto: Shutterstock
Chelsea-manager Thomas Tuchel er på jagt efter forstærkninger til defensiven, og her har han set sig varm på Matthijs de Ligt og Jules Koundé.
Den tyske landsholdsprofil Antonio Rüdiger blev for nylig præsenteret som ny Real Madrid-spiller, men han er ikke den eneste stopper, som Chelsea mister.
Også danske Andreas “AC” Christensen forlader Stamford Bridge, og de markante afgange kalder på nye signings.
Og ifølge mediet talkSPORT er der især to stoppere, som Chelsea-manager Thomas Tuchel har udset sig som transfermål.
Det drejer sig om Juventus-hollænderen Matthijs de Ligt samt Sevilla-profilen Jules Koundé, som man længe har været interesserede i.
22-årige Matthijs de Ligt har fortsat to år tilbage af sin Juventus-aftale, men hans fremtid i storklubben ligger ikke helt fast.
Derfor kan Juve være villige til at sælge ham for den rette pris, hvilket også er tilfældet for 23-årige Koundé i Sevilla.