Medie: Chelsea har mundtlig aftale med manager

0
Medie: Chelsea har mundtlig aftale med manager

Foto: Shutterstock

London-klubben Chelsea har indgået en mundtlig aftale med argentinske Mauricio Pochettino, som forventes at blive præsenteret som ny manager inden længe. 

I nogle uger har Frank Lampard været ved roret i kriseramte Chelsea, som har gang i en meget skuffende sæson.

London-storklubben har på det seneste ledt med lys og lygte efter en permanent afløser for Graham Potter, og det har man fundet nu.

Ifølge talkSPORT er Chelsea således nået til enighed med Mauricio Pochettino, som dermed bliver klubbens nye manager.

Det er kun de sidste detaljer, der mangler at falde på plads, og det er forventningen, at den 51-årige argentiner snart præsenteres.

Det kan være allerede senere i denne uge eller i starten af den kommende uge, lyder meldingen.

Chelsea indtager i skrivende stund en 11. plads i Premier League, hvor det ikke er blevet til en sejr i de seneste fem kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE