Chelsea har tidligere været meldt kraftigt ude den nigerianske landsholdsangriber Victor Osimhen, men nu har London-klubben valgt at indstille jagten.
25-årige Victor Osimhen tørner i øjeblikket ud for Galatasaray, der har lejet den profilerede angriber i Napoli.
Tidligere har han været rygtet kraftigt til storklubber som Arsenal og Chelsea, men nu har sidstnævnte droppet ham.
Det melder The Athletic.
Ifølge mediet har Chelsea således besluttet sig for, at man indstiller jagten på Osimhen.
Årsagen er, at London-klubben er godt tilfreds med truppen, som den er, lyder meldingen.
Derfor har Chelsea ikke i sinde at hente en ny angriber til januar, og man vil først overveje det til sommer i stedet.
Osimhen har ellers fået en god start på tilværelsen i Galatasaray, hvor det er blevet til otte mål og fem assists i 11 kampe.
Hans kontrakt med Napoli løber frem til sommeren 2026.