Medie: Chelsea klar til at udleje stopper i januar

0
Medie: Chelsea klar til at udleje stopper i januar

Foto: Shutterstock

Den talentfulde Chelsea-stopper Fikayo Tomori kan få lov til at forlade Stamford Bridge på en lejeaftale til januar. Det skriver The Telegraph.

Chelsea overvejer at lade den unge englænder Fikayo Tomori udleje i det forestående transfervindue, efter den 22-årige stopper er røget ned i klubbens forsvarshierarki. Det melder The Telegraph.

Tomori fik sit store gennembrud for klub såvel som landshold for omkring et års tid siden, men i øjeblikket ser det lidt sværere ud for midterforsvareren at komme i spil til en startplads.

Han befinder sig således nu bag både Kurt Zouma, Thiago Silva, Antonio Rüdiger og danske Andreas Christensen i kampen om spilletid for London-storklubben.

Derfor ventes Tomori at være én af flere højtprofilerede spillere, som kan tage afsked med deres nuværende klubber i januar.

Premier League-konkurrenterne Everton udviste interesse i at leje Tomori sidste sommer, men valgte at hente Ben Godfrey fra Norwich permanent i stedet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE