Medie: Chelsea-kreatør kan skifte efter kun et år

0
Medie: Chelsea-kreatør kan skifte efter kun et år

Foto: Shutterstock

Chelsea-spilleren Hakim Ziyech skiftede til Premier League-klubben i sommerens transfervindue, men allerede nu skulle Juventus og AC Milan kigge på ham.

27-årige Hakim Ziyech skiftede tilbage i sommerens transfervindue fra den hollandske storklub Ajax til Premier League og Chelsea, hvor kreatøren har kontrakt til 2025.

Imidlertid kan den marokkanske offensivspiller allerede i nærmeste fremtid forlade Thomas Tuchel og co., i hvert fald hvis man skal tro Calciomercato.

Mediet melder således, at Serie A-topklubberne Juventus og AC Milan i øjeblikket kigger på Chelsea-spilleren, der altså ikke engang har været i klubben i et år.

Denne sæson har været lidt blandet for Hakim Ziyech, der kom til Chelsea tilbage i juli 2020, og det er således ikke helt blevet til den succes, man nok havde håbet på.

Ziyech har i skrivende stund spillet 19 kampe for The Blues i alle turneringer, heraf 11 i Premier League, og samlet set har han scoret to mål og stået for fire assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE