Medie: Chelsea-profiler forlader klubben

0

ChelseaChelsea skal sandsynligvis tage afsked med to store profiler til sommer. Belgierne Thibaut Courtois og Eden Hazard vil væk.

Sæsonen 2015/2016 har bestemt ikke været en dans på roser for Chelsea. Den lange række af dårlige resultater og en splittet stemning i truppen kan nu betyde, at to af stjerne skifter klub.

Den belgiske avis Het Laatste Niews skriver, at den belgiske duo Thibaut Courtois og Eden Hazard søger nye græsgange til sommer.

Chelsea-cheferne Michael Emanalo og Marina Granovskaia skulle have afholdt møder med en række forskellige agenter for at vurdere situationen på markedet, og samtidig planlægge næste sæson for London-klubben.

Det forlyder, at Hazard vil kunne købes for omkring 750 millioner kroner og i den forbindelse skulle Real Madrid være den største bejler.

Thibaut Courtois forlader sandsynligvis også Chelsea til sommer, hvis klubben glipper billetten til Champions League i næste sæson.

25-årige Hazard har spillet 191 kampe for klubben, mens 23-årige Courtois har stået i 53 kampe.

Chelsea indtager i øjeblikket 13.-pladsen i Premier League, mens de har hele 14 point op til fjerdepladsen, som udløser en Champions League-billet. Den plads indtages af Tottenham lige nu.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE