Medie: Chelsea vil have United-ønskede Varane

0
Medie: Chelsea vil have United-ønskede Varane

Foto: Shutterstock

Thomas Tuchels Chelsea lurer efter sigende på Real Madrid-profilen Raphaël Varane, der også er ønsket af Premier League-konkurrenterne fra Manchester United

27-årige Raphaël Varane går til sommer ind i det sidste år af sin kontrakt med Real Madrid, og det kan betyde, at den spanske storklub sælger franskmanden, hvis man ikke forlænger.

Der har tidligere floreret meldinger om, at den rutinerede stopper ikke selv ønsker at blive i Real, og det har sat gang i rygterne.

Nu melder det tyske medie Bild så, at London-storklubben Chelsea har meldt sig på banen i kampen om franskmandens signatur.

Manchester United er angiveligt meget interesserede i at hente den profilerede midtstopper, men Thomas Tuchel og co. tager altså kampen op.

Ifølge Bild vil Chelsea jagte den franske landsholdsprofil til sommer, hvilket dog sandsynligvis ikke vil være tilfældet, hvis han vælger at forlænge med Real Madrid.

Varane har været i Real siden sommeren 2011.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE