Medie: City overvejer engelsk landsholdsspiller

0
Manchester City

Foto: Shutterstock

Jack Grealish har været rygtet væk fra Manchester City, og nu overvejer klubben angiveligt at erstatte ham med Anthony Gordon fra Newcastle.

Kantspilleren Jack Grealish var ikke fast mand for Manchester City i sidste sæson, hvor hans niveau var svingende.

Derfor har englænderen været rygtet til andre adresser, og nu har City udset sig en mulig afløser for Grealish.

Det skriver Football Insider.

Ifølge mediet drejer det sig om den engelske landsholdsspiller Anthony Gordon, der lige nu er afsted til EM-slutrunden.

Gordon er til daglig en profil i Newcastle, hvor han primært gør sig som netop venstrekant.

City er dog ikke de eneste bejlere til den 23-årige englænder, som også har været sat i forbindelse med Liverpool.

I den forgangne sæson spillede Gordon samlet set 48 kampe for Newcastle, hvor det blev til 12 mål og 11 assists.

Hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2026.

Avis: Ansu Fati er på blokken hos José Mourinho
Avis: FC København sælger 19-årige Oscar Højlund

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE