Medie: City vil have utilfreds Bayern-profil

0
Manchester City

Foto: Shutterstock

Manchester City er på jagt efter den tyske landsholdsspiller Joshua Kimmich, som efter sigende er utilfreds med tilværelsen i Bayern München.

Bayern München har haft en skuffende sæson, hvor storklubben for første gang i mange år sluttede uden et trofæ.

Thomas Tuchel er blevet erstattet af Vincent Kompany som cheftræner, og der er stor uvished om flere profiler.

Det gælder blandt andre 29-årige Joshua Kimmich, som ifølge HITC er utilfreds med tilværelsen i Bayern München.

Mediet melder, at Manchester City er klar til at udnytte Kimmich’ situation til at lokke ham til Premier League.

Pep Guardiola bragte netop Kimmich til Bayern tilbage i 2015, og nu vil City-manageren altså hente ham igen.

I den netop afsluttede sæson har tyskeren samlet set spillet 43 kampe for Bayern, hvor det er blevet til to mål og ti assists.

Joshua Kimmich har kontrakt med Bundesliga-klubben frem til sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE