Medie: City viser interesse for Real Madrid-emne

0
Medie: City viser interesse for Real Madrid-emne

Foto: Shutterstock

Manchester City har meldt sig på banen i kapløbet om den 22-årige AC Milan-profil Rafael Leão, som også bliver jagtet af Real Madrid. Det skriver Foot Mercato.

For nylig blev det officielt, at superstjernen Kylian Mbappé har forlænget sin kontrakt med Paris Saint-Germain, og det var en kæp i hjulet for Real Madrid.

Carlo Ancelotti og co. har derfor måttet kigge efter alternativer til de offensive positioner, og her bliver især Rafael Leão flittigt nævnt.

Men Los Blancos har nu fået hård konkurrence om den portugisiske landsholdsspiller, for Manchester City har meldt sig ind i kampen.

Det melder mediet Foot Mercato, og Real og City kan dermed ende i en regulær budkrig, som på ingen måde vil ende billigt.

Ifølge Transfermarkt har kantspilleren en værdi på ca. 372 millioner kroner, og han har da også haft en stor aktie i AC Milans italienske mesterskab.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE