Medie: Conte-lejr i dialog med PSG

0
Medie: Conte-lejr i dialog med PSG

Foto: shutterstock.com

Paris Saint-Germain har holdt møde med Antonio Contes repræsentanter. Dermed er han sandsynligvis færdig i Chelsea efter sæsonen.

Antonio Conte førte i sidste sæson Chelsea FC frem til mesterskabet, men i denne sæson har den italienske manager haft sværere ved at få sit mandskab til at præstere.

Derfor ligner Conte også en færdig mand i London-klubben, og nu puster et nyt rygte mere ild i bålet.

The Observer skriver, at Contes repræsentanter har holdt møder med Paris Saint-Germain.

Der skulle være en positiv stemning efter møderne, men PSG har endnu ikke rettet en formel henvendelse, forlyder det.

PSG skulle være klar til at betale Conte en årsløn på hele 10 millioner pund (85 millioner kroner), hvilket vil være 500.000 pund mere end han tjener nu.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE