
Foto: Shutterstock
Inters Antonio Conte håber på at kunne blive genforenet med både Olivier Giroud, Marcos Alonso og Emerson Palmieri til januar. Det skriver Football Italia.
Inter-cheftræner Antonio Conte er angiveligt interesseret i hele tre Chelsea-spillere, men må måske nøjes med to.
Inter-direktør Beppe Marotta har således lagt op til, at Inter vil hente mindst én angriber og én full-back i det kommende transfervindue, der åbner til januar.
Profilen Romelu Lukaku er i øjeblikket skadet, og Conte ser franske Olivier Giroud som en mulig backup til den belgiske angriber.
Giroud har ad flere omgange været rygtet til Inter, og den tidligere Arsenal-angriber skulle have været tæt på at fuldføre et skifte sidste januar.
Det er bestemt heller ikke første gang, at de to venstrebacks Alonso og Palmieri sættes i forbindelse med Serie A-klubben.
Antonio Conte elsker en god wing-back som få andre, og han har et særlig godt kendskab til spanske Alonso, som han selv hentede til Stamford Bridge i sin tid.