Medie: Dansk Ajax-stortalent jagtes af PL-klubber

0

Viktor FischerAjax Amsterdams danske stortalent, Viktor Fischer, bliver nu jagtet af storklubber i Europa. Heriblandt to store Premier League-klubber.

Ajax Amsterdam solgte som bekendt Christian Eriksen til Tottenham Hotspur i sommerens transfervindue.

Nu kan et andet dansk Ajax-stortalent også være på vej væk. Viktor Fischer bliver ifølge det engelske medie talkSPORT jagtet ihærdigt.

19-årige Fischer er tidligere blevet kædet sammen med AS Roma, der angiveligt skulle have intensiveret jagten på danskeren.

Men Roma er ikke den eneste klub, der gerne vil sikre sig Fischers underskrift i vinterens transfervindue.

De store Premier League-klubber Chelsea og Manchester United har også danskeren på deres ønskelister.

Viktor Fischers nuværende kontrakt med Ajax udløber først i sommeren 2017.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE