Medie: Dortmund vil stadig forsøge at hente Eriksen

0
Medie: Dortmund vil stadig forsøge at hente Eriksen

Foto: Shutterstock

Dortmund var ifølge vedholdende rygter interesserede i at leje Christian Eriksen i sommerens transfervindue, og interessen er angiveligt ikke dalet.

Danske Christian Eriksen har ikke haft nogen drømmestart i Serie A-klubben Inter, og det har fået adskillige rygter til at blusse op om et tidligt exit.

Sommeren igennem var Eriksen rygtet til blandt andet Premier League-storklubber, ligesom FC Barcelona og Real Madrid før har været nævnt.

Også Bundesliga-giganten Borussia Dortmund var i sommer interesserede i at hente den danske landsholdsprofil, og selvom skiftet ikke blev til noget, er interessen der stadig.

I hvert fald skriver mediet Calcio Mercato, at Dortmund fortsat er lune på at hente Christian Eriksen i Inter, og at den tyske klub igen til januar vil forsøge at sikre sig danskeren.

Inter skulle angiveligt kun være interesserede i at sælge Eriksen, hvorimod Dortmund foretrækker en lejeaftale.

Ifølge mediet er Dortmund-træner Lucien Favre meget interesseret i at få Eriksen til klubben, da han ser danskeren som en perfekt tilføjelse til truppen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE