Medie: Dyr FCK-fyring betyder millionregn over Ståle

0
Medie: Dyr FCK-fyring betyder millionregn over Ståle

Foto: Dejan Obretkovic

FC København og fyrede Ståle Solbakken har allerede forhandlet aftalen på plads, der koster FCK i en stor pengesum, der befinder sig i niveauet 23-25 mio. kr.

Da FCK lørdag 10. oktober fyrede klubikonet Ståle Solbakken, var det et valg, der gjorde ondt på pengepungen i den økonomisk kriseramte klub.

Norske Solbakken havde nemlig en tårnhøj hyre som chefen for hele den sportslige butik, og han tog sig derfor ganske godt betalt, da slutpakken skulle forhandles på plads mellem parterne.

Som Ekstra Bladet opfatter det, har Ståle Solbakken sikret sig en samlet farvel-sum i omegnen af 23-25 mio. kr., fordi han røg ud knap tre år, før hans kontrakt med FCK stod til at udløbe.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fik Solbakken hurtigt forhandlet sin aftale med FC København på plads oven på den pludselige fyring.

Det forlyder således, at aftalen allerede var forhandlet færdig mellem parterne om søndagen, altså dagen efter cheftrænerens fyring.

Forlængelse og lønforhøjelse

Siden da har Ståle Solbakken opholdt sig i Norge, og derfor har han ingen kontakt haft til sin forhenværende arbejdsgiver, FC København.

Solbakken har fået den store millionpakke med sig fra klubben, fordi nordmanden den 13. maj 2019 forlængede sin kontrakt helt frem til sommeren 2023.

Denne forlængelse kom på plads umiddelbart efter, at han havde sikret FC København klubbens 13. mesterskab, som i øvrigt er klubbens seneste.

Det var en stor og betydelig aftale, der belønnede Ståle Solbakken for sin enorme værdi for FC København, og derfor blev der også indbygget en markant lønforhøjelse, så årslønnen kom til at befinde sig på ca. ti mio. kr. plus bonusser for de sportslige resultater.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Ståle Solbakken via sms, men nordmanden har ikke ønsket at udtale sig om sin FCK-afskedspakke.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE