
Foto: Shutterstock
Chelsea overvejer angiveligt at hente den 31-årige Real Madrid-stjerne Eden Hazard retur til Stamford Bridge, og belgieren skulle selv være klar på at skifte.
Tilbage i sommeren 2019 købte Real Madrid den profilerede offensivspiller Eden Hazard for et tårnhøjt millionbeløb, men siden er det gået ned ad bakke for stjernen.
Siden ankomsten er det således blot blevet til 65 kampe for den spanske storklub, hvor Hazard har scoret seks gange og lavet ti oplæg.
De sløje præstationer og mange skadesproblemer har ført til rygter om hans afgang, og her kan Chelsea blive destinationen.
Ifølge mediet Football London overvejer The Blues at hente den belgiske landsholdsspiller retur, og selv skulle Hazard være parat til at skifte.
Dog kigger Thomas Tuchel og co. også i retning af det brasilianske Liverpool-emne Raphinha, der er en stor profil i Leeds.
Eden Hazard har en kontrakt med Real Madrid, der løber frem til sommeren 2024.