
Foto: Shutterstock
Mikel Arteta og Arsenal er angiveligt interesserede i den brasilianske FC Barcelona-målmand Neto, som også tidligere har været rygtet til The Gunners.
Sidste sommer valgte Premier League-storklubben Arsenal at sælge Emi Martinez, efter den argentinske keeper havde leveret en række stærke præstationer i Bernd Lenos fravær.
Siden da har London-mandskabet dog aldrig rigtig formået at finde en ordentlig backup til den tyske landsholdsspiller, og det vil man adressere denne sommer.
Og skal man tro det spanske medie Mundo Deportivo, kan The Gunners ende med at hente forstærkning i FC Barcelona.
Her skulle Mikel Arteta og co. være ude efter 32-årige Neto, som angiveligt også forsøgte at komme til Arsenal tilbage i januar.
FC Barcelona er i økonomiske problemer, og La Liga-giganten skulle derfor ikke være afvisende overfor at sælge den rutinerede brasilianer.
Neto kom til Barca tilbage i 2019 og har en kontrakt med Ronald Koeman og co., der udløber i sommeren 2023.