
Foto: Dejan Obretkovic
I transfervinduet sidste sommer, solgte AGF klubbens store, offensive profil, Mustapha Bundu, til belgiske Anderlecht.
Bundu har dog ikke fået sit egentlige gennembrud i klubben endnu, og for at kickstarte karrieren kan et retur til Superligaen muligvis blive aktuelt.
I hvert fald står minimum to Superliga-bejlere klar, hvis man skal tro B.T. De skriver, at både FC København og AGF ønsker at tilknytte 23-årige Bundu på en lejeaftale.
I denne sæson har offensivspilleren spillet ni kampe i den bedste belgiske række, Jupiler League, hvor han ikke er lykkes med at score eller assistere.
I AGF-regi scorede Bundu 21 mål og leverede 25 assists i 109 kampe.