Medie: Fem PL-klubber jagter engelsk Leeds-profil

0
Medie: Fem PL-klubber jagter engelsk Leeds-profil

Foto: Shutterstock

Den 26-årige Leeds-profil Kalvin Phillips er efter sigende på blokken i både Chelsea, Manchester United, Liverpool, Arsenal og Newcastle. Det melder 90min.

Kalvin Phillips har længe været en bærende spiller for Premier League-klubben Leeds samt for det engelske landshold, hvor han er blandt stamspillerne.

Den centrale midtbanespillers stærke præstationer har tiltrukket sig kraftig interesse, og ifølge mediet 90min er en række storklubber ude efter ham.

Både London-storklubberne Chelsea og Arsenal skulle vise interesse, mens også Liverpool, Manchester United og Newcastle skulle have ham på blokken.

Kalvin Phillips har været hårdt plaget af skader i indeværende sæson, og det er derfor bare blevet til 12 Premier League-kampe.

Den 26-årige englænder har været Leeds-spiller i hele sin karriere, og han har fortsat kontrakt med klubben frem til sommeren 2024.

Samlet set står Kalvin Phillips noteret for 226 kampe i Leeds-trøjen, mens han også har spillet 19 A-landskampe for England.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE