Medie: Forsvarsprofil forlader Chelsea til sommer

0
Medie: Forsvarsprofil forlader Chelsea til sommer

Foto: Shutterstock

Chelsea er efter sigende klar til at lade 39-årige Thiago Silva skifte klub til sommer, hvor Fluminense fra hjemlandet byder sig til med en kontrakt.

Tilbage i sommeren 2020 skiftede Thiago Silva fra Paris Saint-Germain til Chelsea i en alder af 35 år.

Brasilianeren har siden været så godt som fast mand i startopstillingen hos Chelsea, men nu lakker hans tid i klubben mod enden.

Den efterhånden 39-årige stopper har kontraktudløb til sommer, og til den tid er The Blues villige til at lade ham smutte.

Det skriver Football Insider.

Ifølge mediet kommer Thiago Silva dog ikke til at mangle tilbud, for brasilianske Fluminense har angiveligt tilbudt ham en aftale.

Forsvarsspilleren kan dermed vende retur til den brasilianske liga og sin gamle klub, når denne sæson er slut.

Thiago Silva har samlet set optrådt 20 gange for Chelsea i indeværende sæson, hvor han har kvitteret med en enkelt kasse.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE