
Foto: Shutterstock
Chelsea-angriberen Olivier Giroud overvejer at forlade Premier League-klubben til januar i håbet om mere fast spilletid. Det skriver Football London.
Den franske landsholdsspiller Olivier Giroud var et utrolig tæt på at forlade Chelsea sidste januar, men endte med at blive og scorede en række vigtige mål for London-mandskabet i anden halvdel af sidste sæson.
Men nu det er deja vu for den fysisk stærke angriber, som igen befinder sig meget langt fra manager Frank Lampards startopstilling.
Blot 33 minutters Premier League-spilletid er det blevet til for den bundrutinerede offensivspiller i denne sæson.
Derfor overvejer Giroud nu igen at forlade Stamford Bridge, melder det engelske medie Football London.
I særdeleshed fordi konkurrencen om en udtagelse til sommerens EM blevet hårdere, i det både Giroud, Martial, Ben Yedder, Mbappé, Griezmann og Thuram kæmper om de offensive pladser for Frankrig.
Både Lazio og Inter skulle have udvist stor interesse i at hente Olivier Giroud sidste januar, og sidstnævnte skulle fortsat have et godt øje til den tidligere Arsenal-angriber.