Medie: Guardiola og City kigger stadig på Messi

0
Medie: Guardiola og City kigger stadig på Messi

Foto: Shutterstock

FC Barcelona-superstjernen Lionel Messi er angiveligt stadig på blokken i Pep Guardiolas Manchester City, hvor man dog væbner sig med tålmodighed. 

Lionel Messi var i sommerens transfervindue rygtet flittigt væk fra FC Barcelona, efter han helt åbenlyst ønskede et skifte.

En transfer gik dog aldrig igennem, men efter sigende skulle i hvert fald én af de interesserede klubber ikke have opgivet jagten.

Således melder ESPN, at Manchester City under Pep Guardiolas ledelse stadig er interesserede i den argentinske offensivspiller.

Ifølge mediet har man i Premier League-topklubben valgt at væbne sig med tålmodighed, så man venter til marts eller april, før man spørger ind til Barca-kaptajnens situation.

33-årige Lionel Messi har kontraktudløb med La Liga-giganten til sommer, hvorfor han altså vil kunne skifte klub kvit og frit, hvis han ikke forlænger med FC Barcelona.

I denne sæson har argentineren spillet 26 kampe i alle turneringer, hvor det er blevet til 17 mål og syv assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE