Medie: Hazard har taget afgørende beslutning

0
Eden Hazard

Foto: Shutterstock

For nylig fik Eden Hazard ophævet sin kontrakt med Real Madrid, og nu indstiller den belgiske stjernespiller sandsynligvis sin aktive karriere.

Det er ikke mange dage siden, at det blev officielt, at Eden Hazard og Real Madrid har ophævet samarbejdet.

Og allerede nu forlyder det, at den 32-årige offensivspiller har truffet en drastisk beslutning om sin fremtid.

Den spanske avis Mundo Deportivo kan således berette, at Hazard sandsynligvis lægger støvlerne på hylden.

Belgieren har ikke været nogen succes i Real Madrid, som købte ham i Chelsea i 2019, og han er også stoppet på Belgiens landshold.

Nu ser karrieren så ud til at blive indstillet en gang for alle, lyder meldingen.

Eden Hazard nåede samlet set at optræde 76 gange for Real Madrid, hvor det blev til syv mål og 12 assists.

Han står dertil noteret for 126 landskampe og 33 scoringer for det belgiske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE