Medie: Hertha har Juventus-veteran til lægetjek

0
Medie: Hertha har Juventus-veteran til lægetjek

Foto: Shutterstock

Bundesliga-klubben Hertha Berlin har angiveligt den aldrende Juventus-tysker Sami Khedira til lægetjek denne søndag. Det melder mediet Kicker. 

33-årige Sami Khedira har meget langt til spilletid under Andrea Pirlo i Serie A-giganten Juventus, og det kan meget vel resultere i et skifte i indeværende transfervindue.

I hvert fald melder Kicker, at Khedira søndag er til lægetjek i Hertha Berlin forud for et skifte til Bundesliga-klubben.

Den tyske midtbanespiller har kontraktudløb med italienerne til sommer, men han ser altså ud til at skifte allerede i indeværende måned.

Khedira var en del af Tyskland VM-vindende trup tilbage i 2014, og han skiftede til Juventus i 2015 efter en fortid i Real Madrid.

Khedira har samlet set spillet 99 kampe i den bedste italienske række, hvor han har scoret 21 mål og leveret ni assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE