Medie: Inter tilbyder Christian Eriksen til Tottenham

0
Medie: Inter tilbyder Christian Eriksen til Tottenham

Foto: Shutterstock

Inter forsøger at sælge Christian Eriksen og har tilbudt den danske kreatør til Tottenham og flere andre ledende engelske klubber. Det melder Football Insider.

Der har efterhånden cirkuleret en hel del rygter om, at danske Christian Eriksens italienske eventyr for Serie A-storklubben kan blive en kort omgang.

Spilletiden har været mere end knap siden skiftet for snart et år siden, og Eriksen passer efter alt at dømme dårligt ind i cheftræner Antonio Contes taktiske system.

Danskeren tjener til gengæld en fremragende løn, og det er således ikke rentabelt overhovedet for Inter at have et så løntung mand siddende på bænken.

Af den grund forsøger klubben nu via mellemmænd at opspore, hvorvidt nogle klubber, heriblandt Tottenham, kunne være interesserede i at hente danskeren til januar. Det fortæller en rekrutteringskilde til mediet Football Insider.

Det vides dog ikke, hvad Inter helt konkret forlanger for danskeren, der har en fortid i Premier League i form af Tottenham.

Italienerne købte danskeren for omkring £17-20 millioner, svarende til ca. 140-165 millioner kroner, men ifølge Football Insider er det ikke udelukket, at klubben er parat til at udleje Eriksen i første omgang.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE