
Foto: Shutterstock
Til sommer har 31-årige Jorginho kontraktudløb med Chelsea, og den situation står Juventus klar til at udnytte. Det melder mediet Calciomercato.
Om lidt over et halvt år står Jorginho uden arbejdsgiver, når hans kontrakt med Chelsea udløber.
I øjeblikket tyder det ikke på, at parterne kommer til at forlænge samarbejdet, og midtbanespilleren ser dermed ud til at forlade The Blues.
Og ifølge Calciomercato kan han meget vel være på vej retur til Serie A, som han kender fra sine år i Napoli.
Mediet beretter således, at Juventus er klar til at snuppe den italienske landsholdsspiller på en fri transfer til sommer.
Jorginho står således til at tage afsked med Chelsea efter fem sæsoner i klubben, som har har spillet 207 kampe for.
I indeværende sæson har midtbanemanden spillet 13 kampe i Premier League, hvor han har kvitteret med to scoringer.
Italieneren har dertil optrådt 46 gange for sit land.