
Foto: Shutterstock
Den 56-årige karismatiske manager, José Mourinho, har gået uden manager-job, siden han blev fyret i Manchester United tilbage i december måned sidste år.
Portugiseren skulle dog være klar til at vende retur til Premier League. Det oplyser Sky Sports.
Foruden Manchester United har Mourinho også været manager i Chelsea FC af to omgange.
Sky Sports oplyser også, at Mourinho ikke skulle være interesseret i at vende tilbage til Real Madrid, som der ellers har været spekuleret i.
Dermed kunne det meget vel være, at Mourinho er at finde i et manager-sæde i en Premier League-klub i nær fremtid.