FC København jagter offensiv forstærkning efter salget af Andreas Cornelius. Joshua John kædes sammen med de forsvarende mestre.
FC København er på jagt efter offensiv forstærkning, efter at man har solgt Andreas Cornelius. Den tidligere FC Nordsjælland-profil Joshua John er et varmt emne, forlyder det.
Den hollandske journalist Leon Ten Voorde skrev mandag aften på sin Twitter-profil, at FC Twente og FC København var i færd med at indlede forhandlinger.
24-årige Joshua John, der var udlejet til FCN i sidste sæson, var heller ikke med på Twentes holdbillede, da det blev taget mandag aften.
Ifølge mediet tubantia.nl forstærker det rygterne om, at Joshua John snart er fortid i den hollandske klub.
Joshua John nettede i sidste sæson ti gange i Superligaen samt en enkelt gang i Champions League, da FC Nordsjælland mødte Chelsea.