Ifølge italienske Tuttosport, skulle de italienske mestre Juventus angiveligt være interesseret i at hente Dortmunds tyske midtbaneprofil Ilkay Gündogan.
Juventus er efter en elendig sæsonstart tilbage på sporet i både Serie A og Champions League med fire sejre i de seneste fem kampe.
Trods deres tilbagevundne gode form, skulle Juventus angiveligt stadig være interesseret i at hente Dortmund-profilen Ilkay Gündogan.
Juventus har manglet en spiller som skulle udfylde hullet efter Andrea Pirlo, et hul som nyindkøbte Hernanes ikke har kunne lukke. Derfor skulle Juventus nu været interesseret i at hente Gündogan.
Gündogan har i denne sæson været en vigtig brik i Dortmunds tilbagevenden til toppen af tysk fodbold, hvor han har spillet 16 kampe i alle turneringer.
Ilkay Gündogan har spillet i Borussia Dortmund siden 2011, han har kontraktudløb i sommeren 2017.