
Foto: Shutterstock
Liverpool FC har solgt Sadio Mané til Bayern München, og nu kan ende en angrebsprofil være på vej væk.
Det drejer sig dog ikke om Mohamed Salah, eftersom at han forlængede sin kontrakt tidligere på ugen.
I stedet drejer det sig om Roberto Firmino. Han har kontraktudløb næste sommer, og dermed er dette transfervindue den sidste mulighed, hvis de vil sælge ham dyrt.
Firmino har konkret interesse fra Juventus, der har et godt øje til den 30-årige angriber.
Det beretter britiske Daily Mirror.
Den Gamle Dame har for nyligt taget afsked med Paulo Dybala, og det er ham, som de er i markedet efter en erstatning til.
Juventus regner efter sigende med at de kan købe Firmino for under 20 millioner pund, svarende til 172 millioner kroner.
Liverpools ledelse skal angiveligt mødes med Firmimos rådgivere i næste uge, hvor de skal tale om angriberens fremtid.
Brasilianeren kom til klubben fra Hoffenheim i 2015. Siden da har han spillet 327 kampe, scoret 98 mål og leveret 74 assists for klubben.