
Foto: Shutterstock
Liverpool-manager Jürgen Klopp har angiveligt udset sig Lyon-profilen Houssem Aouar som erstatning for Georginio Wijnaldum, der ser ud til at forlade The Reds.
Der har i løbet af de seneste par måneder været vedvarende rygter om, at den hollandske midtbanespiller Gini Wijnaldum forlader Liverpool til sommer.
Den 30-årige Liverpool-profil har nemlig kontraktudløb til den tid, og det ser ikke ud til, at parterne kommer til at nå til enighed om en forlængelse.
Imidlertid kan manager Jürgen Klopp ende med at hente en erstatning for hollænderen i den franske Ligue 1.
I hvert fald melder mediet L’Equipe, at Klopp har udset sig Lyon-franskmanden Houssem Aouar som Wijnaldums erstatning.
Faktisk melder mediet, at Klopp vil byde på den 22-årige midtbanespiller, når sommerens transfervindue atter åbner.
Aouar har i denne sæson spillet 24 kampe for Lyon i alle turneringer, hvor han står noteret for seks mål og tre assists.