
Foto: Shutterstock
Liverpool nærmer sig efter sigende den engelske Borussia Dortmund-profil Jude Bellingham, som også har været rygtet til Real Madrid og Manchester United.
Den bare 19-årige Jude Bellingham har etableret sig som fast mand på Borussia Dortmund-mandskabet, ligesom han er blevet en fast bestanddel af det engelske landshold.
Flere europæiske giganter har været meldt på jagt efter midtbanespilleren, og nu ser Liverpool ud til at vinde kapløbet.
I hvert fald skriver mediet Football Insider, at The Reds gør markante fremskridt i forhandlingerne med Bellingham.
Dortmund vil ikke slippe ham i indeværende transfervindue, men en handel næste sommer skulle være under opsejling.
Liverpool arbejder på at lande en aftale med Jude Bellingham denne sommer, som så vil træde i kraft om et år.
På netop den måde sikrede Jürgen Klopp og co. sig Naby Keïta, der blev hentet efter samme opskrift i RB Leipzig for nogle sæsoner siden.